Bleer og søvn

Børnehuset indkøber bleer til de børn, der bruger dette (både vuggestue og børnehave).
Det koster ikke ekstra, hvis dit barn bruger ble.
Vi bruger Libero bleer i Børnehuset.

Alle børn har mulighed for at sove til middag, når de går i Børnehuset.

Vuggestuen
Vi kan tilbyde krybber eller at sove inde til de ældste vuggestuebørn. For de mindste anbefaler vi, at de sover i en barnevogn. Det er både dejligt og trygt at ligge i den samme barnevogn hver dag.
Forældre skal selv medbringe barnevogn. Det kan være en vogn, man ønsker at tage med hjem hver dag, men man er også velkommen til at anskaffe sig en vogn, der kan blive stående i Børnehuset, så man ikke skal have den med frem og tilbage. Den kan blive stående i weekender samt ferier, og vil være låst inde når huset er lukket.

Det er forældres eget ansvar, at sengetøj skiftes med jævne mellemrum.

Børnehaven
Til de børn i børnehaven der har brug for en middagslur kan dette tilbydes.
Børnene vil blive puttet på en lille madras.
Alle børnehavebørn sover i samme rum, hvor der altid er en voksen tilstede.
Om sommeren har vi god erfaring med at børnene nogen gange sover til middag på legepladsen på et dejligt skyggefuldt sted. Det er dejligt og trygt at få en lille lur, der hvor der er liv omkring en.