Bleer / Sovebørn og sut

Børnehuset indkøber bleer til de vuggestuebørn, der bruger dette. Bruger man ble i børnehaven, skal disse selv medbringes.

Vi bruger Libero bleer i Børnehuset.

Alle børn har mulighed for at sove til middag, når de går i Børnehuset.
Vi anbefaler at det lille vuggestuebarn har sin egen barnevogn med, som er tryg og god at sove i. Til de ældste vuggestuebørn har Børnehuset en krybbe, barnet kan låne. Børnehavebørnene sover på små feltsenge.
Alle børn skal selv medbringe dyner og hovedpuder samt linned, og det er forældres eget ansvar, at dette bliver vasket med jævne mellemrum.

Bleer / Sovebørn og sut

Vuggestuen

Vi kan tilbyde krybber eller at sove inde til de ældste vuggestuebørn. For de mindste anbefaler vi, at de sover i deres egen barnevogn. Det er både dejligt og trygt at ligge i den samme barnevogn hver dag.

Forældre skal selv medbringe barnevogn. Det kan være en vogn, man ønsker at tage med hjem hver dag, men man er også velkommen til at anskaffe sig en vogn, der kan blive stående i Børnehuset, så man ikke skal have den med frem og tilbage. Den kan blive stående i weekender samt ferier og vil være låst inde, når huset er lukket.

Det er forældres eget ansvar, at sengetøj skiftes med jævne mellemrum.

Børnehaven

Til de børn i børnehaven der har brug for en middagslur kan dette tilbydes.

Børnene vil blive puttet på en lille madras. Alle børnehavebørn sover i samme rum.

Om sommeren har vi god erfaring med at børnene nogen gange sover til middag på legepladsen på et dejligt skyggefuldt sted. Det er dejligt og trygt at få en lille lur, der hvor der er liv omkring en.

Man må selvfølgelig meget gerne medbringe ”nullerklud” og/eller bamse.

Bruger barnet sut, er det en rigtig god ide at have navn på alle sutterne. I vuggestuen har hvert barn sin egen kop, hvor sutterne ligger, når barnet ikke bruger den/dem.

I børnehaven ligger barnet sin sut i sin skuffe.