Når børn og forældre møder ind i Børnehuset om morgenen, skal man registrere barnets ankomst på husets intranet, Parent – Til dette formål findes der iPads i huset. Efterfølgende er det vigtigt, der tages kontakt til en voksen, så barnet kan blive budt velkommen.
Nogle børn har brug for at far og mor går med det samme, andre har brug for, at de bliver lidt. I må gerne tage en snak med personalet i Børnehuset om, hvad der evt. er bedst for jeres barn. Det vil altid være muligt at få hjælp fra en voksen til at sige farvel.
På førstesal hvor børnehaven ligger, har vi et ”vinkevindue”, her vil personalet også meget gerne hjælpe børnene med at vinke farvel til mor og far.
Vær opmærksom på, at Børnehuset holder lukket den første fredag i november hvert år, da personalet afholder pædagogisk dag.