Tøj / sko

Tøj / skoAlle børn har en kasse til skifte- og ekstra tøj. Vuggestuebørnenes kasser står på vuggestuens toilet, og børnehavebørnenes kasser står på deres garderobeplads.

I kassen skal ligge rent skiftetøj til barnet. 1 sæt til børnehavebarnet og 2 sæt til vuggestuebarnet. Et sæt er: Bukser, trøje, undertøj og strømper. Selvfølgelig afstemt efter årstiden og vejret.

I garderoben er der plads til barnets overtøj og sko. Overtøjet skal også være årstidsbestemt. Om vinteren kan det være en god ide, at børnehavebarnet har fx to sæt handsker/luffer.

Vi har et tørreskab, som udelukkende betjenes af personalet. Tørreskabet bruger vi kun, hvis barnets overtøj er blevet vådt om formiddagen, og skal tørres til barnet skal ud igen efter frokost. Er overtøjet eller fodtøj vådt, når I henter, er det et forældreansvar, at det er klar til at blive brugt dagen efter igen.

Selvom vi ikke ofte forliser ting i børnehuset, vil det være en stor hjælp for både personale, barnet og jer som forældre med navn på tingene. Det vil sige navn på; madkasser, drikkedunk, overtøj, fortøj, sovetøj samt andet tøj, og på sutter og soveklude/bamser.

Vi kan varmt anbefale www.navnelapper.dk og www.navnesutten.dk